TIL HVALPEKØBERNE

Denne side er tiltænkt mine hvalpekøbere. Jeg håber på, at I vil skrive lidt om Jeres hvalp (Hund). Hvordan det går med den. - Små anekdoter - Ris eller ros. Så alle der læser min hjemmeside, kan få glæde af og følge lidt med i mine hvalpe.

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Larisa og Per, d. 09-05-2011
Det er nu snart 9 måneder siden, at vi hentede Benita – en af Donna’s hvalpe fra første kuld. Det var en lang tur fra Brabrand til Falster for at kigge på en hvalp, som vi havde forelsket os i på jeres hjemmeside, og jeg husker, at efterhånden som vi kørte længere og længere ud på Falsters små landeveje for at finde ”Bonitos Chihuahua” snakkede vi om, hvorvidt vi var blevet lidt småskøre. Men det var kærlighed ved første møde med Benita, og set i bakspejlet blev det den bedste tur, som vi har gjort i mands minde.

For et par dage siden fyldte hun 1 år og på ingen tid har hun forvandlet sig fra hvalp til voksen hund. Fra at være den lille hvalp, som gemte sig bag sofaen, når der kom fremmede i huset, er hun blevet husets skrappe vagthund, der lever i lykkelig uvidenhed om, hvor lille hun er.

Benita har en usædvanlig kærlig karakter. Når den første af os kommer hjem fra arbejde, bliver hun selvfølgelig glad og lykkelig, men så løber hun ud til lågen og kigger og venter til den sidste af os kommer hjem. Først når "hele familien" er samlet er hun helt tilfreds og stormer så rundt med sit legetøj i hele huset.

Og så glæder vi os - som enhver hundeejer jo gør - over de mange roser hun hele tiden modtager for sit smukke udseende. At kende Benita er at elske hende. Hun beriger vores liv og hverdag i utrolig grad.

Tak til Bente, fordi du altid er parat til at dele ud af din store viden om chihuahua’en og give gode råd, når vi har henvendt os til dig i tvivlstilfælde. Det har været dejligt at mærke, at selv om en hvalp har forladt jer for mange måneder siden, så har den stadigvæk en stor plads i jeres hjerte og I følger med deltagelse og glæde, hvorledes dens videre liv forløber.
Vi følger med stor spænding Donnas og Toscas sommereventyr. Det er jo trods alt stadig Benitas ”hundefamilie”.
Skrevet af Evy og John From, d. 02-07-2010
Lucia er faldet rigtigt godt til i sit nye hjem, hun leger meget med alt hun kan finde, og hun er meget nysgerrig og vi skal hele tiden passe på hende, for hun udfordrer alt, hun kommer godt ud af det med vores store hund Jenny, og så siger hun til når hun skal gøre stort og småt, ja hun er en klog hvalp og der har ikke været nogle uheld indedørs endnu, hverken dag eller nat, men sikken en energi hun har, hun kan tage helt pusten fra os gamle, men det er det hele værd, for hun er en skøn hund kærlig og sød. Mange hilsner herfra Evy og john.
E-mail:

Nyeste kommentarer

11.01 | 22:24

Ja. de er stambogsførte i Dansk Kennelklub.

...
11.01 | 13:46

Når i sælger dem er der så stamtavle og stambog med

...
21.07 | 22:02

Tak Louise og god ferie

...
21.07 | 15:22

glæder mig til at købe en lille dejlig hund fra jer

...