PAS PÅ - NÅR DU KØBER HVALP
PAS PÅ!
PAS PÅ!
Hvis du køber en Chihuahuahvalp der er meget lille og af meget små forældre - har den lille hvalp meget let ved at gå "sukkerkold" (for lavt eller for hurtigt faldende blodsukker) - den kan blive helt livløs, med hovedet hængende slapt bagover og den kan gå i kramper, som hvis den havde et Epileptisk anfald - den kan faktisk dø af det.
Du skal derfor hele tiden holde øje med, om den får noget at spise, og ikke bare står og roder i sin mad.
Det er nemmere med en hvalp, der er lidt større (vægtmæssigt) - den går ikke så nemt sukkerkold. 
PAS PÅ!
Du skal passe meget på, hvor du køber din lille hvalp, at det er et sted hvor du kan se den har det godt og har fået en god prægning.
Pas på hundehandlere og visse steder, hvor man har importeret Chihuahuaer fra Østeuropa, for næsten ingen penge, og derfor kan sælges et stykke under normalprisen. De er tit meget syge både på sjæl og legeme.

F. eks. har man fundet 17 Chihuahuaer, godt bundet sammen bag i et bagagerum, hvor de har ligget uden vådt eller tørt fra Østeuropa, de små hunde var meget medtaget og nogle var døde.
De er født og opbevaret under kummerlige forhold og taget alt for tidligt fra deres mor.

(SE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN) 

Køb heller aldrig hvalpe der lige er hevet ud af et bur, se evt. efter om de andre hunde opbevares i bure.
 
Gør dig selv en tjeneste - KØB ALDRIG SÅDAN EN HVALP
Køb din hvalp et sted hvor du kan se den har det godt, og som minimum, kan se moderen, og hvor du får de skriftlige kontrakter og garantier der skal til , som ikke er falske.
Med en DKK stambog er du sikker på, din hvalp er godkendt og er racetypisk.
DKK er den eneste organisation i Danmark, som er underlagt Internationale Racestandarder;
FCI = Federation Cynologique Internationale.

Når du skal ud og købe en lille hvalp, som du jo gerne skulle have mange gode år sammen med, så gå aldrig på kompromis med prisen, spar hellere sammen lidt længere.

PAS PÅ HUNDEHANDLERE.
En Chihuahua er fremelsket som vagthund og det kan høres på den, lige så snart nogen eller noget nærmer sig dens enemærker, så gør den af fuld hals, det skal man have med i sine overvejelser, hvis man bor et sted, hvor man ikke kan have en hund der gør.

Chihuahuaen er så lille en hund, at den ikke egner sig til en familie med små børn.

Man skal også vide en Chihuahua er svær at gøre renlig, det kan tage tid.

Har du gjort dig disse overvejelser og vælger en Chihuahua, så har du en pragtfuld, trofast, kærlig, klog, robust og sjov lille hund, der vil elske at dele sit liv med dig/jer.
GLÆD DIG!
__________________



Triste billeder
Rigtig sørgelige billeder, se dem allesammen og tænk på, at man kan være med til, at holde liv i de Østeuropæiske hvalpefabrikker, når du ser en billig Chihuahua eller anden lille race billigt til salg.
De bliver desværre solgt på nettet herhjemme og du skal være meget opmærksom på annoncen og hvem du taler med og at du ikke får den udleveret andre steder, end hvor hvalpen bor og se som minimum hvalpens mor, den skal have store brystvorter fra amningen, har den ikke det, så er det sandsynligvis ikke hvalpens mor.
Du skal heller ikke have den udleveret udenfor, men med ind i hjemmet og få underskrevne papirer på hvalpen, se nøje hvalpens sundhedsbog efter, sådan en skal den have med fra dyrlægen.
Ved evt. stambog, se den nøje efter, der verserer falske stambøger og papirer.
Kig nøje efter, om hvalpen ser sund ud,
de penge man evt. sparer på en billig hvalp, kommer man meget nemt til at betale i dyrlægeregninger og måske meget mere til, fordi hvalpen er syg.
PAS PÅ HUNDEHANDLERE
Her er det sidste sørgelige billede, hvor man kan se, de små Chihuahua´s opbevares under kummerlige forhold.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE